Birgit Strandbygaard er født i 1938. Hun er cand.mag. i dansk og filmvidenskab, men arbejder i dag primært som forfatter. Hendes første bog udkom i 1995.

Det gennemgående tema i alle Birgit Strandbygaards bøger er menneskets mulighed for og evne til forandring ved at tilpasse sig.Birgit Strandbygaard er i sit forfatterskab optaget af børn, der ikke lader sig hæmme af vaner og traditioner, men er åbne, undrende og skabende i forhold til deres egen tilværelse.

På ét plan er alle børnene i hendes bøger udsatte og overladte til sig selv, men den manglende omsorg fra fx forældre betyder også, at de dels har et stærkere bånd indbyrdes, dels er frie af forældrenes normer og fortolkninger, og kan stille originale og vigtige spørgsmål til livet og verden omkring dem.

Mange udsatte børn går til grunde, men det gør børnene i Birgit Strandbygaards bøger ikke, netop fordi de formår at trække på hinanden og på deres egne indre ressourcer.

Om sine første tanker om at skrive og om hvordan hun blev forfatter skriver Birgit Strandbygaard:"Måske var det allerede inden jeg kunne læse at jeg drømte jeg om at bliveforfatter, for jeg husker hvordan jeg tog min lille stol hen foranlegebordet, greb blyant og papir, og lod som om jeg skrev.

Min faster, derlevede alene med sin pukkelryg og et forgyldt bogmærke med Eifeltårnet, varstort set den eneste i familien der læste bøger, for slet ikke at tale om athun havde en stor, sort skrivemaskine.

Hele sit liv skrev hun på en romansom aldrig blev færdig, og da hun døde blev det enorme manuskript brændtuden at nogen læste det. Jeg tror at familien var bange for det, for måskehavde hun skrevet noget de ikke brød sig om.

Selvom hun var invalid syntesjeg at hun havde et bedre liv end de voksne jeg ellers kendte, for hun havdetid til sig selv og til kultur.

Når jeg så mig omkring for at finde ud af hvordan de normale voksne levede,så besluttede jeg at sådan et liv ville jeg ikke have, for det var et livder klemte. Og jeg brød mig heller ikke om tyngdekraften.

Selvom de voksnelod som om der ikke var andre muligheder, at livet først og sidst vararbejde og pligt, så var jeg overbevist om at de tog fejl.

Livet er en stor gåde, og måske kommer vi tættere på at udfolde noget af detukendte i leg og drømme og kærlighed, og når vi prøver på at skabe noget nytaf de drømme der lever i os.

Jeg var over halvtreds år da jeg begyndte at skrive, men jeg vidste heletiden at det lå og ventede. At alt har sin tid.

En blæsende efterårsdagmærkede jeg at tiden var inde, så jeg tog til byen og købte min førstepcìer, og om natten overgav jeg mig til en anden verden end den jeg havdelevet i siden jeg var blevet erklæret voksen.

Jeg blev næsten barn igen dajeg mødte Alfa, Beo, Ditte og lille Edel, og da den første bog om de firepiger var færdig, savnede jeg dem så meget at jeg var nødt til at skrive enbog mere om dem.

Siden er Nino og Allis også kommet ind i mit liv, og jeg ersikker på der kommer flere.

Det er ikke sådan at jeg udtænker en plan om hvad jeg skal skrive, det ersnarere sådan at børnene melder sig og så tager de over. Derfor laver jegikke nogen research, det meste foregår intuitivt."


Birgit Strandbygaard har skrevet følgende bøger for børn og unge:
Historien om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel (1996) Bogen kom på Kulturministeriets æresliste
Flere historier om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel (1997)
Når guderne synger (1999)
Nino og månekonen (2002)
Allis og den udødelige og alle de andre (2003) Bogen kom på Kulturministeriets æresliste
Drengen, der samlede på ord (2005)
Eventyrbanden (2010)

E-mail: b_strandbygaard@hotmail.com